Indhold
Forord
Undersøgelsens forhistorie
Områdets topografi, terræn og undergrund
Formålet med undersøgelsen
Undersøgelsesperiode
Undersøgelsens deltagere
Undersøgelsesområdet
Målesystem
Prøvehuller
Undersøgelsesmetode og udstyr
Konklusion
Dataark – prøvehuller
Dataark – genstande
Fundliste
Tegningsliste
Tegninger
Fotoliste
Kort
Tilladelse
Evaluerings-udtalelser
Forord
Under et møde på Langelands Museum, den 28.01.02 vedrørende submarine stenalderbopladser, med deltagelse af Jørgen Dencker og Flemming Rieck Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser, Søren H. Andersen Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter, Søren A. Sørensen, Egnsmuseet Færgegården, Anders Fischer og Torben Malm, Kulturarvsstyrelsen, Jørgen Skaarup og Hugo Sørensen, Langelands Museum, Hans Dal og Hans Erbs, Marine – Arkæologisk – Gruppe, samt Per Lotz og Lars Skov fortalte Hans Dal om den nedbrydning, der sker på den undersøiske stenalderboplads ”Ronæs Skov” i Gamborg Fjord.
Han efterlyste også en praktisk uddannelse for nye amatør-marinarkæologer i bopladsarkæologi, hvor ”Ronæs Skov” bopladsen vil være velegnet i uddannelsesøjemed pga. af de gode bevaringsforhold for organisk materiale, samt erfaringerne fra tidligere undersøgelser.
Marine – Arkæologisk – Gruppe fremsatte et ønske om at få tilladelse til – i samarbejde med museerne – at foretage undersøgelser på egen hånd på de nedbrydningstruede stenalderbopladser i det nordlige Lillebælt, bl.a. ”Ronæs Skov” i Gamborg Fjord og i Tybrind Vig.
Den 23. maj 2002 forelå der en tilladelse til Marine – Arkæologisk – Gruppe fra Kulturarvsstyrelsen, at Marine – Arkæologisk – Gruppe, i samarbejde med Søren H. Andersen, Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter, måtte gennemføre arkæologiske undersøgelser på de to submarine stenalderbopladser ”Tybrind Vig” og ”Ronæs Skov” (se bilag).
Undersøgelsens forhistorie
Da vi gravede i Tybrind Vig i 1980, fortalte en lokal amatørarkæolog, at han ved lavvande kunne opsamle oldsager tæt på land ud for ”Ronæs Skov” i Gamborg Fjord.
Den 14.07.1980 blæste der en kraftig vind fra nordvest, og udgravningen i Tybrind Vig lå stille. Vi kontaktede amatørarkæologen og aftalte at mødes ved ”Ronæs Skov, hvor vi ville foretage en dykkerrekognoscering.
Med erfaringerne fra Tybrind Vig svømmede vi ca. 150 m ud fra kysten til en vanddybde af ca. 2 – 2½ m, og ved at vifte i havbunden stødte vi ca. 30 cm nede i sandet på et mørkbrun gytjelag med indhold af kviste, bark, agern, trækulspartikler og østersskaller. I prøvehullet fandt vi en T-formet hjortetaksøkse med delvis bevaret træskaft, flintaffald og et stykke Ertebøllekeramik.
Alt tydede på, at der var tale om en undersøisk stenalderboplads med de samme fundforhold som i Tybrind Vig. Positionen blev registreret, og fundstedet fik navnet ”Ronæs Skov”.
I 1990 blev de marinarkæologiske undersøgelser genoptaget på ”Ronæs Skov” – i første omgang med systematiske undervandsrekognosceringer, men i årene 1992, 1997, 1998, 1999 og 2001 blev undersøgelserne udvidet til også at omfatte udgravning og profilopmåling af et mindre antal felter.
I 1992 foretog Marine-Arkæologisk-Gruppe i samarbejde med Aarhus Universitet, Langelands Museum og Skov- og Naturstyrelsen en systematisk rekognoscering efter nye stenalderlokaliteter Gamborg Fjord. Ved at studere søkortet over Gamborg Fjord blev der ud fra havbundens topografi udpeget 17 positioner, hvor der kunne være rester efter stenalderlokaliteter. I forvejen kendte man til 4 stenalderbopladser i Gamborg Fjord. På 11 af de 17 udvalgte positioner blev der opsamlet flintaffald, flintredskaber og enkelte dyreknogler.
Områdets topografi, terræn og undergrund
Gamborg Fjord ligger lidt syd for Middelfart, ca. 10 km nord for Tybrind Vig på den vestfynske Lillebæltskyst og er orienteret sydøst – nordvest, og strækker sig ca. 7.5 km ind i det Vestfynske bakkeland. Fjorden er meget smal – ca. 2.5 km på det bredeste sted og kun er ca. 1 km bred ud for selve bopladsområdet. I stenalderen har fjorden været ca.10.3 km længere, da den nu tørlagte Føns Vang dengang var en sydøstlig forlængelse af fjorden.
Vanddybden svinger mellem 2 – 12 m med en tiltagende dybde ud mod mundingen ved Fænø Sund, hvor vanddybden når ned til 24 m mellem Føns Skov Rev og Fænø.
Denne del af Lillebælt har en meget indskåret kystlinie. Mod syd ligger den lange smalle halvø, Fønsskov, og mod nord ligger den fynske kyst, og nord-nordvest for bopladsen danner kysten ved Ellebæk Vig og Svinø et uregelmæssigt forløb med en række vige og sunde, hvori der er udløb af flere mindre og en større å – Viby å – et af Vestfyns største åløb. Man må skelne imellem den nuværende topografi i området og den topografi, der har været på bosættelsestidspunktet. Den havstigning og landsænkning, der har foregået siden sidste istid, har været med til at forandre landskabets oprindelige udformning, så kysten gennem tiderne er blevet meget nedbrudt og udlignet.
Ud for Ronæs Skov har kystlinien i jægerstenalderen nogenlunde fulgt den nuværende 2 m kurve. Bopladsen lå tidligere på nordkysten i den inderste del af fjorden på et lille næs, der strakte sig ud fra kysten nær to tidligere å udløb, der i dag kun kan fornemmes som sænkninger i landskabet. Fra den modsatte side af fjorden dvs. sydsiden, har et tilsvarende næs strakt sig mod nord. Derved er der dannet et smalt stræde med småøer, som har gjort den inderste del af fjorden til et stort grydeformet nor. Fra baglandet, der har været omkranset af jævne bakkedrag, har der løbet flere kilder, bække og åer ud i fjorden, hvilket har bevirket, at den inderste del af fjorden har været mere brak end den øvrige del af fjorden.
Bopladsens gode beliggenhed har medført en nem adgang til flere forskellige ressourceområder: Baglandets skove, det brakkede nor, flere bæk- og å udmundinger, og til den åbne fjord – Fænø Sund og Lillebælt.
Jordbunden ved Ronæs Skov består af moræneler, men inden for kort afstand mod nordvest findes også smeltevandsgrus og sand. Langs kysten ud for fundområdet ses frisk eroderede kystskrænter, ca. 2 – 5 m høje, som fortæller, at der i stenalderen var et næs. Undersøgelser tyder på, at kysten i stenalderen antageligt har været mere fliget, end den er i dag, med 2 – 3 mindre odder og næs, som har været adskilt af lavere partier med bæk- og åudløb ud i fjorden.
Konklusionen er, at de lokaltopografiske forhold i langt de fleste tilfælde har ændret sig siden oldtiden, og ændringerne har været meget omfattende, særligt i de tilfælde, hvor der er tale om undersøiske bopladser, fordi den senere overskylning har medført erosion af den oprindelige topografi.
Kysten som den i dag ser ud ved ”Ronæs Skov” – foto. Hans Dal.
Formålet med undersøgelsen
Køkkenmøddinger er bopladsaffald fra stenaldermenneskets bopladser, domineret af skaller fra havets muslinger og snegle, fortrinsvis østers, hvor der mellem skallerne findes flintoldsager, keramik, hjortetak, knogler, aske, ildsteder, stolpehuller, træoldsager, nedbankede stager etc.
Disse skaldynger er ikke alene de ældste synlige levn af menneskers aktivitet langs de danske kyster, men også et af de bedst udforskede arkæologiske objekter fra vores forhistorie.
I de seneste år er der blevet gennemført en landsdækkende undersøgelse for at klarlægge truslen mod køkkenmøddingerne, og resultatet har vist, at ca. 80% af alle de køkkenmøddinger, vi har haft kendskab til, er forsvundet. Hvor mange køkkenmøddinger, der er forsvundet i havet, findes der derimod ingen oplysninger om.
Iflg. det Marine Register er der i dag registreret ca. 20.000 submarine stenalderbopladser i de danske farvande – især fra Ertebøllekulturen (5.400 – 3.950 f. Kr), hvor den datidige kystlinie lå tæt ved vore dages strande, men der er kun foretaget udgravning på ganske få submarine stenalderbopladser – f.eks. Tybrind Vig og ”Ronæs Skov” i Gamborg fjord – hvor der er fundet rester efter skaldynger/køkkenmøddinger. Derfor er det meget lidt, vi ved om de ”undersøiske køkkenmøddinger”.
De fleste af de kendte køkkenmøddinger optræder kun i landets nordlige og nordøstlige egne: Limfjorden, den østjyske kyst, Nordfyn og Nordsjælland, som i forhistorisk tid lå helt ude ved kysten, men som i dag ligger længere inde i landet som følge af den landhævning, der er sket siden slutningen af sidste istid.
Fordelingen af køkkenmøddingerne er meget forskellige, hvilket kan skyldes, at mange af de tidligere køkkenmøddinger gennem årene er forsvundet eller endnu ikke er fundet.
I Ertebølletiden – for ca. 6000 – 7500 år siden – var det kun i landets nordligste – nordøstlige egne, at havet var varmt og salt nok til, at der kunne dannes store østersbanker, som stenalderfolket kunne udnytte. De største køkkenmøddinger i Nordjylland f.eks. Ertebølle, Bjørnsholm ved Løgstør Bredding og Krabbesholm ved Skive kan være op til adskillige hundrede meter lange og med skallag, som i nogle tilfælde er 1-2 meter tykke.
De ”undersøiske køkkenmøddinger” i den sydlige del af Danmark kan have været lige så lange og tykke, inden de store havstigninger satte ind i slutningen af Atlantisk tid, men der mangler en forskning og registrering af de undersøiske stenalderlokaliter i denne del af landet. I Tybrind Vig er der f.eks. i A-området registreret et ca. 10 – 15 m langt kompakt skallag (fortrindsvis østers) iblandet oldsager, knogler, hjortetak, træ etc., som aldrig er blevet nærmere undersøgt.
Hvorfor kan f.eks. skaldyngen/køkkenmøddingen på ”Ronæs Skov” bopladsen ikke være resterne af en stor køkkenmødding, som allerede blev nedbrudt af havet i forhistorisk tid, så det kun er resterne der er tilbage i dag? Hvor mange ”undersøiske køkkenmøddinger” kan ikke være forsvundet på denne måde?
Skaldyngen / køkkenmøddingen i ”Ronæs Skov” efter orkanen i 1999 – foto. Hans Dal.
Ved ”Ronæs Skov”, ca. 65 m fra land nær den forhistoriske kyst, findes et område på
ca. 15 – 20 m x 2 m, hvor der findes et tykt lag af småsten og skaller af marine bløddyr – især østers (Ostrea ed.). Skallaget er tykkest midt i undersøgelsesområdet (ca. 50 cm), hvorfra tykkelsen aftager i alle retninger. Heri er der aflejret grenstykker, oldsager af flint (ikke vandrullet), flintaffald, dyreknogler, hjortetak, keramik, trækul, nedbankede stager af kerneved og afbarkede stager, ildsteder m.m.
Lodretstående stage gravet fri af skaldyngen/køkkenmøddingen – foto. Hans Dal.
Lagenes sammensætning kan tolkes som en ”køkkenmødding”, men der kan også være tale om en brednær, marin aflejring af sand og østersskaller blandet med kulturlevn fra den nærliggende boplads, der er blevet borteroderet ved erosion i havbundslagene. Det kan heller ikke afvises, at aflejringen består af en blanding af kulturlevn og måltidsrester – muslinger og rester af en naturlig skalbanke – hvilket også kendes fra andre stenalderbopladser, f.eks. i den dybeste del af Ertebølle-køkkenmøddingen.
I skaldyngen er østers den dominerende art, efterfulgt af hjertemusling, strandsnegl, blåmusling, pebermusling og dværgkonk. Muslingerne er gennemgående små (østers ca. 5 – 8 cm), og det er konstateret, at de nogle steder ligger ”parrede” i lagene. Hertil kommer forekomsten af pebermusling (Scrobicularia plana), der så godt som aldrig optræder i ”ægte køkkenmøddinger”.
”Ronæs Skov” bopladsens størrelse og udstrækning kendes ikke, og da det endnu er et åbent spørgsmål, om skallaget repræsenterer en egentlig boplads (køkkenmødding) på tørt land, der senere er blevet overskyllet, har formålet med undersøgelsen været at afgrænse skaldyngen og måle tykkelsen af skallaget fra nuværende havbund og til undergrund ved systematisk at grave et antal prøvehuller.
Undersøgelsesperiode – 24.07.02 – 06.08.02
24.07.02 Materiel og campingudstyret køres til Gamborg Fjord
Campinglejren indrettet på Ronæs Strand Camping
Materiellet læsses af i basislejren
Nøglen afhentes på Juelsgård til materielskuret
25.07.02 Bådene skulle i dag være sejlet til Gamborg, men blev aflyst pga. blæsevejr.
26.07.02 Bådene sejles til Gamborg Fjord
Basislejren etableres
En pavillon med bord- og bænkarrangement sættes op i campinglejren til fællesarrangementer.
27.07.02 Målesystemets fixpunkter markeres med orange bøjer
Bopladsområdet ryddes for gamle liner og spyd
Dykkerområdet afgrænses med dykkerbøjer
Strandbredden renses for sten til landingsplads for bådene
Basislejren gøres færdig
28.08.02 Nyt målesystem udlagt
Pontonflåden med pumpemateriel klargjort og udlagt
29.07.02 Undersøgelse og beskrivelse af søgehuller
Indmåling og beskrivelse af stor sten
30.07.02 Undersøgelse og beskrivelse af søgehuller
31.07.02 Undersøgelse og beskrivelse af søgehuller
Indmåling og beskrivelse af frilagt træstamme
Indmåling af nyt gytjeområde
Undersøgelse og beskrivelse af søgehuller
01.08.02 Undersøgelse og beskrivelse af søgehuller
02.08.02 Indmåling og beskrivelse af frilagt træstamme
Undersøgelse af beskrivelse af søgehuller
03.08.02 Rekognoscering i området for optagning af frilagte trægenstande
04.08.02 Afslutning af undersøgelsen
05.08.02 Hjemtransport af materiel
Hjemsejlads af bådene
06.08.02 Rengøring og pakning af materiel
Undersøgelsens deltagere:
Hans Dal (Leder af undersøgelsen og dykkende amatørarkæolog)
Hans Erbs (Dykkende amatørarkæolog)
Jens Kjærgaard (Dykkende amatørarkæolog)
Svend Amlund (Dykkende amatørarkæolog)
Ole Johansen (Dykkende amatørarkæolog)
Esben Mouritsen (Dykkende amatørarkæolog)
Asger Sørensen (Køkkenchef )
Alice Amlund ( ”landkrabbe” )
Dykkerholdet holder frokostpause – foto. Alice Amlund.
Undersøgelsesområdet
Området består af to steder på havbunden, hvor der ligger bearbejdet flint, dyreknogler, tak og lerkarskår. Det ene område ligger ca. 200 m fra land på en vanddybde af ca. 2 – 2½ m.
Havbunden består her af et 50 – 75 m x 5 – 10 m tykt løst sandlag, som strækker sig i NØ – SV retning. Oldsagerne består fortrinsvis af hvid vandrullet flint med omdannet overflade og enkelte stærkt nedbrudte knogler, hjortetak og trægrene, som temmelig sikkert stammer fra en overskyllet, udvasket boplads.
Undersøgelsesområdet ved ”Ronæs Skov” – foto. Hans Dal.
Det andet fundområde ligger ca. 65 m fra land på en vanddybde af ca. 1 – 1.5 m, som strækker sig i NØ – SV retning. Området strækker sig over et område på ca. 100 – 125 m x 10 – 15 m bestående af gytjelag med oldsager af flint, knogle, hjortetak, keramik og træ – sandsynligvis fra det brednære ”affalds- eller udsmidsområde”. Det er i dette område, der gennem årene er foretaget arkæologiske udgravninger.
Havbunden mod nord- nordvest består af blotlagt moræneler (undergrund) med flere store fritliggende sten – især mod nordøst, hvilket kan være spor efter borteroderede morænepartier (odder og næs). Mod S – SØ dækkes de urørte lag af gråt sand (moderne havbund). Udover oldsager og store sten ligger der også flere helt eller delvis fritskyllede træstammer, vinkelret/skrå i forhold til den gamle kystlinie på en vanddybde af ca. 1.50 – 2.5 m.
”Ronæs Skov” bopladsen” må karakteriseres som rest af en basisboplads (kystboplads), tilhørende Ertebølle-kulturens yngste del, C14 dateret til ca. 4.300 – 4.100 f. Kr.
Selve bebyggelsen er skyllet bort, og tilbage er kun ”affaldsområdet”/ ”udsmidsområdet” og ”fiskepladsen”, hvor der stadigvæk findes aflejringer af fin brun gytje, som blev afsat i fjorden under den havstigning, der satte ind ved afsmeltning af istidens indlandsis.
Målesystem
Målesystemet blev udlagt i 1991 med basis i 500X / 500Y, hvor der var fundet et tykt skallag. Systemet opererer med positive, stigende 1. koordinater i østlig retning, og positive, stigende 2. koordinater mod nord.
Den udlagte X-linie (hovedlinien) følger nogenlunde den forhistoriske kystlinie NØ / SV.
Fixpunkterne 500X / 500Y – 550X / 500Y – 475X / 500Y – 500X / 550Y og 500X / 450Y, består af 50 mm galvaniserede jernrør, som er banket ned i havbunden og markeret med en orange bøjer i havoverfladen.
I 2002 blev området renset for gamle snore og pæle m.m.
For at kunne foretage en afgrænsningen af skaldyngen/køkkenmøddingen og lave en beskrivelse af lagene, blev der udlagt et nyt målesystem vinkelret på X-linien fra fixpunktet 500X / 500Y – 550X / 500Y. Ved etablering af det nye målesystem fandt vi omkring fixpunktet 550X / 500Y, østerskaller og flintoldsager, hvorefter målesystemet blev udvidet mod NØ (ind mod land) med et nyt fixpunktet 575X / 500Y.
Med start i fixpunktet 500X / 500Y blev der vinkelret ud fra X-linien lagt en 10 m line mod nord, som fik fixpunktet 500X / 510Y, og en tilsvarende 10 m line mod syd som fik fixpunktet 500X / 490Y. Linerne blev forankret i havbunden med 50 cm lange stikker.
Herefter blev der udlagt 10 m-liner vinkelret ud fra X-linien for hver 5 m – stigende mod øst – så der til sidst var udlagt et ny koordinatsystem:
500X/500Y 500X/510Y 500X/490Y
505X/500Y 505X/510Y 505X/490Y
510X/500Y 510X/510Y 510X/490Y
515X/500Y 515X/510Y 515X/490Y
520X/500Y 520X/510Y 520X/490Y
525X/500Y 525X/510Y 525X/490Y
530X/500Y 530X/510Y 530X/490Y
535X/500Y 535X/510Y 535X/490Y
540X/500Y 540X/510Y 540X/490Y
545X/500Y 545X/510Y 545X/490Y
550X/500Y 550X/510Y 550X/490Y
555X/500Y 555X/510Y 555X/490Y
560X/500Y 560X/510Y 560X/490Y
565X/500Y 565X/510Y 565X/490Y
570X/500Y 570X/510Y 570X/490Y
575X/500Y 575X/510Y 575X/490Y
Prøvehuller
For at opfylde undersøgelsens mål, blev der udvalgt et antal prøvehuller, der skulle gøre det muligt at registrere eventuelle forekomsten af intakte udsmidsområder, skaldynge/køkkenmødding eller større oldsagskoncentrationer. Vi valgte at starte med at undersøge området mod nord (ind mod land) fra fikspunkterne 550X /500Y til 575X / 500Y ved at anvende det nyetablerede koordinatsystem.
Senere skulle området mod syd (udsmidsområdet) undersøges på samme måde.
Undersøgelsen blev foretaget ved, at der blev gravet et antal prøvehuller fra havbunden og ned til det grå undergrundsler f.eks. for hver 2.5 meter i koordinaterne 505X / 500Y – 505X / 502.5Y – 505X / 505Y – 505X / 507.5Y – 505X / 510Y. Formålet med prøvehullerne var at finde ud af, om der var rester af en skaldynge/køkkenmødding og lave en beskrivelse af lagene og eventuelle fund.
Prøvehullerne blev gravet med anvendelse af graveske og/eller viftning samt en ejektorpumpen til at lede slam, silt m.v. væk fra hullerne.
Alle redskaber, keramik, større stykker forbrændt træ samt dyreknogler og hjortetak blev indmålt, mens affaldsflint og knoglefragmenter blev relateret til samme lag med både en dybde og lagbeskrivelse.
I vid udstrækning blev der også benyttet fotografisk dokumentation af fund in situ. I de kommende år er det meningen at fortsætte undersøgelsen ved at udvide koordinatsystemet mod vest, så 10 meter på begge sider af X- linien, som nogenlunde følger den forhistoriske kystlinie, kan blive undersøgt.
Campinglejr, udgravningsområdet og materiel
Basislejren blev oprette på Ronæs Strand Camping, som ligger ca. 5 minutters sejlads fra ”Ronæs Skov”. Vi havde valgt denne løsning, fordi der ikke findes ferskvand, el- eller sanitære foranstaltninger ved udgravningsstedet. Skulle basislejren have været oprettet ved ”Ronæs Skov”, ville det have krævet mere materiel og udstyr, samtidig med at det ville være forbundet med en del ekstra arbejde med at få lejren til at fungere på dette sted.
Alle deltagerne boede under opholdet i egne telte og campingvogne, og en pavillon med et bord-bænkarrangement blev brugt til fælles spise- og opholdssted.
Morgenmad under pavillonen – foto. Hans Dal.
Asger var køkkenchef og stod for indkøb og madlavning. Alice var ”landkrabbe” og sørgede for de landbaserede arbejdsopgaver, mens resten af holdet var dykkende amatør-marinarkæologer.
En arbejdsdag forløb nogenlunde på følgende måde:
Fælles morgenmad ca. kl. 08.00
Afgang fra bådebroen ca. kl. 09.00.
Dykning fra ca. kl. 09.30 – 13.00
Frokost fra ca. kl. 13.00 – 13.30
Dykning fra ca. kl. 13.30 – 17.30
Afrigning og sejlads til campingpladsen ca. kl. 18.00
Fælles aftensmand ca. kl. 19.00
Briefing ca. kl. 20.00
Selve udgravningslejren ved ”Ronæs Skov” blev kun blev brugt i dagtimerne, når der blev arbejdet på stedet. Vi havde fået lov til at låne et skur, hvor vi kunne låse dykkerudstyret og materiellet ind om natten, men i løbet af ugen måtte vi flytte det hele ud af skuret og ind i et villatelt, da ejeren selv skulle bruge det.
Udgravningslejren ved ”Ronæs Skov” – foto. Hans Dal.
Hver dykker havde sin egen gravekurv (gul indkøbskurv), med følgende udstyr:
1 stk. Rustfri graveske
1 stk. Tommestok
25 stk. Plastikposer
25 stk. Manillamærker
5 stk. Bindetråd
1 stk. Vaterpas
5 stk. Pollenglas
1 stk. Skriveplade m/ dataark og blyant
10 stk. Stikker
3 stk. Syltetøjsglas
3 stk. Netposer til ejektorpumpe
Over undersøgelsesområdet var der opankret en fiber-gummibåd, hvor der var anbragt en Honda centrifugalpumpe, som kunne levere en vandydelse på 600 liter i minuttet.
Fra pumpens afgangsventiler blev vandet ledet ned til injektorpumperne på havbunden gennem 2” brandslanger. Bag på injektorpumperne var der monteret en 5 meter lang afgangsslange, så det opsugede havbundsmateriale blev ført væk fra prøvehullet. I enden af afgangsslangen var der fastgjort et net til at opfange f.eks tværpile og fiskeknogler, som var blevet overset under gravearbejdet.
Fiber-gummibåden med pumpemateriel over udgravningsstedet – foto. Hans Dal.
Udgravningsområdet var afgrænset med dykkerflag, men alligevel sejlede der en dag en båd gennem området, mens der var dykkere i vandet. Fra land blev der gjort tegn til at båden skulle sejle udenom, men båden fortsatte ind i området. Heldigvis skete der ikke noget, og senere lykkedes det at finde manden på campingpladsen. Han var tysker og fortalte, at han havde troet at vi havde vinket til ham og indrømmede, at han ikke vidste, hvad et dykkerflag betød
Hver morgen blev der afholdt et møde, hvor de forskellige arbejdsopgaver blev uddelegeret.
Hver dykker skulle i løbet af dagen sørge for at notere fund og oplysninger på et dataark, som senere blev ført ind i gravebogen.
I gravelejren var der en Bauer Mariner højtrykskompressor med en luftydelse på 190 l/m til fyldning af dykkerflaskerne, som vi havde lånt af en dykkerklub i Middelfart.
”Landkrabben” – Alice fylder dykkerflasker – foto. Hans Dal.
Konklusion
Ser vi tilbage på undersøgelsen, har den været en succes.
Vi havde vejret med os i hele undersøgelsesperioden med østlig vind og solskin fra en skyfri himmel på nær en dag, hvor vi oplevede et tordenvejr.
Opholdet på den nærliggende Ronæs Strand Camping var et godt valg, som det kun tog ca. 5 minutter at sejle hen til fra gravelejren. Efter en lang arbejdsdag under vandet var det dejligt at kunne få et bad, få rent tøj på, slappe af, samt få maden serveret. Derfor var det en stor fordel, at vi havde valgt at have en fast køkkenchef i lejren til madlavning og indkøb. Derved skulle vi ikke afgive udgravningsmandskab til dette arbejde.
Arbejdsindsatsen under vandet blev også udnyttet optimalt ved at frokosten (madpakker) og drikkevarer blev medbragt til gravelejren i en køletaske. Ved at holde frokosten her, skulle vi ikke bruge tid på at sejle tilbage til campingpladsen for at spise.
Det var også en fordel at have Alice med som ”landkrabbe”. Hun ordnede alle de forskellige opgaver på land med at fylde af dykkerflasker, skrive gravebog, tanke benzin, pakke fund etc.
Hvis undersøgelsen skal fortsætte til næste år, vil det kræve, at vi får placeret en skurvogn med toilet ved ”Ronæs Skov”, så vi har et sted hvor vi kan opholde os i tilfælde af dårligt vejr, samt et rum hvor dykkerudstyret og materiellet kan låses inde. Vi skal også have fat i en højtrykskompressor til fyldning af luft, da vi ikke kan påregne at låne den kompressor igen, som vi havde lånt i år.
Vi fik startet med at grave prøvehuller, men det tog lidt længere tid at grave og beskrive dem, end vi havde regnet med. Derfor nåede vi heller ikke det mål, vi havde planlagt, at få undersøgt begge sider af X-linien i det udlagte koordinatsystem.
Vi opdagede også, at skaldyngen/køkkenmøddingen fortsætter mod NØ (ind mod land) og måtte forlænge målesystemet med 25 m. I dette område blev der fundet en ny vandretliggende træstamme, og tæt på land blev der udgravet en tyk lodretstående egegren, som stod 97 cm ned i undergrunden. Et stykke af grenen er sendt til kulstof 14 datering, så det bliver spændende at få en tilbagemelding om, hvor gammel grenen er, og om den er samtidigt med bopladsen.
Vi nåede at få afgrænset skaldyngen/køkkenmøddingen mod NØ og ind mod land. Tidligere var dette område dækket af store blåmuslingebanker og ålegræs, som i dag er helt forsvundet, og inden for de sidste par år er der begyndt at komme mere og mere undergrund til syne i dette område, hvilket skyldes, at havet gradvis vasker de lag væk, som tidligere beskyttede skaldyngen /køkkenmøddingen.
Under en rekognosceringsdykning mod vest blev en stor sten genfundet og indmålt, og i det samme område blev der også indmålt en vandretliggende træstamme og et gytjeområde. Foruden de gængse oldsager, der normalt optræder på Ertebøllepladser, blev der gjort tre fine fund af træoldsager: Et hidtil ukendt redskab/gaffelgren med en længde af 1,53 m, et fragment af et økseskaft, samt et 90 cm langt pileskaft med bevaret kærv og tværpil.
”Ronæs Skov” undersøgelsen har endnu engang bekræftet, at et lille godt sammentømret team af arkæologi interesserede dykkere + et par lige så interesserede ”landkrabber”, der kender hinanden og kan samarbejde, er den mest effektive arbejdsgruppe ved en udgravning under vandet. To af deltagerne var nybegyndere på dykkerområdet, men de havde begge en baggrund som land-amatørarkæologer, hvilket var en stor fordel, da vi ikke skulle bruge tid på at sætte dem ind i det mest elementære omkring arkæologi. Derfor tog det også kun et par dage, inden de havde lært at bruge graveudstyret under vandet.
Vi har tidlige sagt, at der manglende en egentlig praktisk uddannelse af marinarkæologer i Danmark, hvor uddannelsen bl.a. skulle omfatte:
– at kunne lokaliserer oldsager under vandet.
– at kende forskel på tak, ben, flint, tekstiler m.m.
– at kunne se forskel på naturtræ og bearbejdet træ.
– hvordan træ-oldsager fremtræder, når de ligger indkapslet i gytje.
– om gytjelagenes sammensætning.
– at grave under vandet og løse de forskellige tekniske problemer der kan opstå.
– at sikre oldsager under vandet og tage dem op i præparat
– at tage pollenprøver, tegne og indmåle fund
– at tage videofilm og fotografere under vandet
”Ronæs Skov” undersøgelsen 2002 har vist, at nye amatør-marinarkæologer, der i forvejen har et grundlæggende kendskab til arkæologi, og som deltager i en undersøiske udgravning, hurtigt vil kunne lære ”håndværket” om marinarkæologisk bopladsarkæologi.
Læs Svend, Alice og Esbens evaluering af undersøgelsen (bilag)
Svend og Jens registrerer fund – foto. Hans Dal.
Bilag
Dataark prøvehuller
Dataark genstande
Fundliste
Tegningsliste
Tegninger
Fotoliste
Kort
Tilladelse
Evaluerings-udtalelser