Indhold
Lokalitet
Forord
Undersøgelsens forhistorie
Områdets topografi, terræn og undergrund
Formålet med undersøgelsen
Undersøgelsesperiode
Arbejdsindsats
Planlægning og udstyr
Deltagerne i undersøgelsen
Undersøgelsesområdet på havbunden
Målesystem
Metode
Gravebøger – 2003
Prøvehul, felt og nødudgravning
Diverse iagttagelser
Stratigrafi
Konklusion / resultater
Evaluering & forslag til forbedringer
Bilag:
Fundliste
Liste over naturvidenskabelige prøver
Tegningsliste
Fotoliste
Tegninger
Kort
Lokalitet
Submarin stenalderboplads – Ertebøllekultur
Ronæs Skov, Gamborg Fjord
Udby Sogn
Vends Herred
Odense Amt
Sted nr. 80719: sb nr. 22 af Udby Sogn
FMH J. nr. 3705
4 cm kort 1213-II SØ UTM øst 55/140, Nord 144/580
Søkort nr. 158, Lillebælt, Snævringen
Kortudsnit over Gamborg Fjord
Forord
Den undersøiske stenalderboplads ”Ronæs Skov” er truet af ødelæggelse pga. kraftig erosion fra naturens hånd. Undersøgelsen i 2002 viste, at bopladsen indeholdtvigtige videnskabelige oplysninger og sjældne træoldsager, som der var mulighed for at redde. Undersøgelsen er et godt eksempel på, hvordan man ved en systematisk og målrettet indsats med et team af professionelle- og amatør-marinarkæologer, kan uddrage vigtige videnskabelige resultater af en submarin stenalderboplads, som er under ødelæggelse.
Undersøgelses forhistorie
Under Tybrind Vig udgravningen i 1980 blev vi kontaktet af en lokal amatørarkæolog, som fortalte, at han havde opsamlet flintoldsager tæt på land ud for lokaliteten ”Ronæs Skov” i Gamborg Fjord. Den 14.07.1980 besigtigede vi stedet og svømmede ca. 150 m ud fra kysten til en vanddybde af ca. 2 – 2½ m. Vi gravede et lille prøvehul i havbunden og fandt i et gytjelag en T-formet hjortetaksøkse, med resterne af skaftet siddende i skafthullet samt et skår fra et Ertebøllekar. Fundforholdene havde stor lighed med Tybrind Vig bopladsen. Positionen blev registreret og fik journal nr. FHM 3705 ”Ronæs Skov, Gamborg Fjord.
De marinarkæologiske undersøgelser i Gamborg Fjord blev genoptaget i 1990, med systematiske undervandsrekognosceringer.
I årene 1992, 1997, 1999, 2001 og 2002 blev undersøgelserne udvidet til også at omfatte udgravning og profilopmåling af et mindre antal felter.
Områdets topografi, terræn og undergrund
Gamborg Fjord ligger ca. 10 km syd for Middelfart på den vestfynske Lillebæltkyst. Fjorden er sydøst – nordvest orienteret og strækker sig ca. 7.5 km ind i det vestfynske bakkeland. I forhistorisk tid var fjorden ca.10.3 km, da den nu tørlagte Føns Vang var en sydøstlig forlængelse af fjorden. Fjorden er meget smal og er kun ca. 1 km bred ud for selve bopladsområdet. Vanddybden svinger mellem 0 – 12 m og er tiltagende ud mod mundingen ved Fænø Sund, hvor den mellem Føns Skov Rev og Fænø når ned til 24 m.
I denne del af Lillebælt er kystlinien meget indskåret. Mod syd ligger den lange smalle halvø, Fønsskov. Nord – nordvest for bopladsen danner kystforløbet ved Ellebæk Vig og Svinø et uregelmæssigt forløb med en række vige og sunde, hvori der udmunder flere mindre- og den større å – Viby å, – som er et af vestfyns største åløb. For at danne sig et indtryk af hvordan området må have set ud i forhistorisk tid, må man skelne imellem den nuværende topografi, og den topografi, der var på bosættelsestidspunktet, hvor den havstigning og landsænkning, der er foregået siden sidste istid, har forandret landskabets oprindelige udformning, så kysten gennem tiderne er blevet nedbrudt og udlignet.
Flåde med pumpemateriel liggende over bopladsen ved Ronæs Skov. Bag pynten ses Svinø, og helt ude i horisonten skimtes Gamborgs Fjords udmunding og Fænø – foto: Hans Dal.
I Jægerstenalderen fulgte kystlinien ud for Ronæs Skov bopladsen den nuværende 2 m dybdekurve. Bopladsen lå dengang på et lille næs på nordkysten i den inderste del af fjorden, som strakte sig ud fra kysten, nær to tidligere å udløb, der i dag kan fornemmes som sænkninger i landskabet. Fra den modsatte side af fjorden dvs. sydsiden, strakte et tilsvarende næs sig mod nord.
Derved var der et smalt stræde med småøer, som har gjort den inderste del af fjorden til et stort grydeformet nor.
De lokaltopografiske forhold har i langt de fleste tilfælde ændret sig siden oldtiden, og ændringerne har været meget omfattende, særligt i de tilfælde, hvor der er tale om undersøiske bopladser, fordi den senere overskylning har medført erosion af den oprindelige topografi.
Jordbunden ved Ronæs Skov består af moræneler, men inden for kort afstand mod nordvest findes også smeltevandsgrus og sand. Langs kysten ud for fundområdet ses frisk eroderede kystskrænter, ca. 2 – 5 m høje, som fortæller, at der i stenalderen var flere næs. Undersøgelser tyder på, at kysten i stenalderen antageligt har været mere fliget, end den er i dag, med 2 – 3 mindre odder og næs, som har været adskilt af lavere partier med bæk- og å udløb ud i fjorden, hvilket har bevirket, at den inderste del af fjorden har været mere brak.
Bopladsens gode beliggenhed har medført let adgang til flere forskellige ressourceområder: Baglandets skove, det brakkede nor, flere bæk- og å udmundinger, og til den åbne fjord – Fænø Sund og Lillebælt.
Formålet med undersøgelsen
Undersøgelsen i 2003 havde tre formål:
For det første en systematisk udgravning af et 2 x 2 m stort felt (koordinaterne 498 – 500x/498 – 500y) med sigte på at udgrave et område af det brednære udsmidsområde med rester af fiskeanlæg (hasselstager) – i tilknytning hertil også opmåling af dette felts østvæg (da det senere viste sig, at denne væg var skadet, valgtes at opmåle og tegne vestvæggen) – profil AQL.
For det andet en systematisk undersøgelse af et 1 x 1 m felt (koordinaterne 490 – 491x/490 – 491y) for dels at undersøge lagfølgen i dette område (mod sydvest), dels at afgrænse udsmidsområdet i denne retning, da der ikke tidligere er foretaget udgravninger i dette område af ”udsmidsarealet” – i tilknytning hertil blev der foretaget profilopmåling af feltets vestvæg, udtaget en pollenserie og prøver til sedimentundersøgelse og 14C-datering.
For det tredje at gennemføre en nødudgravning langs gytjelagets nordlige afgrænsning, dvs. nord for X-linien i en ca. 2 – 4 m bred bane og i retning fra øst mod vest. Formålet hermed var at redde værdifulde oldsager af organiske materialer, inden de som følge af udvaskning blev ødelagt.
Indmåling af fund – Foto: Hans Dal
Undersøgelsesperiode – uge 30 + 31 – 21.07.03 – 03.08.03
13.07.03 Materiel og campingudstyr kørt til Ronæs Strandcamping.
Etablering og indretning af basislejr med campingvogn, telte og to sammensatte pavilloner til fællesarrangementer.
14.07.03 Sejlet bådene til Gamborg.
15.07.03 Transport og opstilling af skurvogn, container og toiletvogn i gravelejr.
Transport af udgravningsmateriel til gravelejr.
17.07.03 Etablering og indretning af gravelejr.
Udlægning af pontonflåde og pumpemateriel.
Udlægning af fortøjningsbøje til dykkerbåd.
Afgrænset bopladsen med dykkerflag.
Markeret fixpunkterne 500x / 500y – 525x/500y – 475x/500y – 500x/475y med bøjer.
Udlagt gravefelter.
Ryddet bopladsområdet for gamle liner og spyd.
Lavet landingsplads på strandbredden for anløb af både.
21.07.03 –
01.08.03 Udgravet felt og prøvehul samt nødudgravet og rekognosceret i området.
03.08.03 Afslutning af undersøgelsen
Nedbrydning af basis- og gravelejr
Hjemtransport af materiel
Hjemsejlads af bådene
04.08.03 –
06.08.03 Rengøring og oppakning af materiel
Arbejdsindsats
Arbejdstimer på land 1082
Dykkertimer 601
Samlet antal arbejdstimer 1683
Planlægning og udstyr
Basislejren blev oprettet på Ronæs Strand Camping, Ronæsvej 10, 5580, Nørre Aaby, som ligger ca. 5 minutters sejlads fra ”Ronæs Skov” bopladsen.
Grunden, til at vi valgte ikke at bo ved selve udgravningsstedet, skyldtes, at der ikke findes ferskvand, el- eller sanitære foranstaltninger på stedet, samt at det ville have været forbundet med en del mere arbejde og materiel, hvis lejren skulle have været oprettet her.
Under opholdet på Ronæs Strandcamping boede deltagerne i egne telte og campingvogne. For de personer, der deltog i projektet uden at få løn, betalte projektet for opholdet på campingpladsen samt for forplejningen. Projektet havde en fast køkkenchef – Asger Sørensen – som stod for morgenmad, varm aftensmad samt indkøb. Til fælles spise- og opholdssted var der opstillet to pavilloner med borde og stole i forlængelse af en campingvogn som fungerede som køkkenvogn.
Efter en hård arbejdsdag var dagens højdepunkt aftensmaden, som lejrens kok – Asger- som her ses i forgrunden, havde tilberedt – Foto: Hans Dal
Alice i gang med at smøre madpakker til mandskabet i gravelejren – Foto: Hans Dal
Projektets altmulig-kvinde -Alice Amlund – stod for smøring af madpakker, som hver dag blev medbragt til gravelejren i en køletaske.
I gravelejren stod der en 25 l termospand med saftevand, som der kunne tappes fra, og hver deltager havde fået udleveret en personlig drikkebeholder med nr. Selve gravelejren, som kun blev brugt i dagtimerne, var oprettet på et lille område som lå helt ud til stranden ved Ronæs Skov, som vi havde lånt af gårdejer Christian Holm Olesen, Ronæsvej 6, 5580 Nørre Aaby. Her var der opstillet en lille skurvogn til fælles opholdsrum, samt en container og et telt til opbevaring af materiel samt 2 toiletvogne. Til opbevaring af fund anvendtes en trailer med låg.
Gravelejren var indrettet tæt på stranden ved Ronæs Skov. – Foto: Finn Jensen.
Arbejdsfordelingen var delt op i en arkæologisk og en teknisk del.
Søren H. Andersen var leder af den arkæologiske del af undersøgelsen, og sammen med de to arkæologistuderende Lone Andersen og Nina Nielsen havde han ansvaret for registrering og nedpakning af fund m.m. Hans Dal havde ansvaret for den tekniske- og dykkermæssige del af undersøgelsen og sørgede sammen med Alice Amlund og de personer, der befandt sig på land for, at de landbaserede arbejdsopgaver med fyldning af dykkerflasker, sejlads og påfyldning af benzin på pumperne m.m. blev udført. Til luftpåfyldning anvendtes en Bauer Mariner højtrykskompressor med en luftydelse på 190 liter/min., som var lånt hos Strandingsmuseet i Thorsminde
I gravelejren var placeret en container og et telt til opbevaring af dykkerudstyr og gravemateriel – Foto: Hans Dal
Dagsplan
Fælles morgenmad ca. kl. 08.00
Afgang fra bådebroen ca. kl. 09.00.
Dykning fra ca. kl. 09.30 – 18.00
Frokost (individuelt)
Afrigning og sejlads til campingpladsen ca. kl. 18.15
Fælles aftensmad ca. kl. 19.00
Hver dykker anvendte en gravekurv (gul indkøbskurv), med følgende udstyr:
1 stk. Graveske
1 stk. Tommestok
25 stk. Plastikposer
25 stk. Manillamærker
5 stk. Bindetråd
1 stk. Vaterpas
5 stk. Pollenglas
1 stk. Skriveplade m/ dataark og blyant
10 stk. Stikker
3 stk. Syltetøjsglas
3 stk. Netposer til ejektorpumpe
Udgravningsområdet ud for Ronæs Skov, med to pumpeflåder opankret over bopladsen. Foto: Finn Jensen
Over udgravningsområdet var der opankret to flåder – en fiber-gummibåd og en jolle.
På hver flåde var der anbragt en Honda centrifugalpumpe med en vandydelse på 600 liter i minuttet, som gennem en 2” brandslange leverede vand ned til injektorpumperne (”undervandsstøvsugerne”) under vandet. Bag på injektorpumpen var der monteret en 5 meter lang afgangsslange, som førte det opsugede havbundsmateriale væk fra selve udgravningsområdet. Ved enden af afgangsslangen var der fastgjort et net til at opfange det materiale, som blev suget gennem injektorpumpen. Disse net havde en maskevidde på ca. 8 x 8 mm.
Hver gang, der blev skiftet lag, blev afgangsnettet udskiftet med et nyt. En mærkeseddel blev lagt i nettet med feltnummer og oplysninger om, hvilket lag der var blevet gravet, hvorefter det blev snøret sammen og taget med ind til land, hvor materialet blev sorteret. Hver morgen blev der afholdt en briefing, hvor de forskellige arbejdsopgaver blev uddelegeret.
Deltagerne i undersøgelsen
Søren H. Andersen – (20.7 – 2.8) Leder af den arkæologiske del af undersøgelsen.
Hans Dal – (20.7 – 3.8) Leder af den tekniske- og dykkermæssige del af undersøgelsen. Dykkende amatørarkæolog.
Hans Erbs – (24.7 – 3.8) Dykkende amatørarkæolog
Jens Kjærgaard – (20.7 – 3.8) Dykkende amatørarkæolog
Svend Amlund – (20.7 – 3.8) Dykkende amatørarkæolog
Kira J. Klinkby – (20.7 – 1.8) Dykkende arkæologistuderende
Esben Mouritsen – (20.7. – 3.8) Dykkende arkæologistuderende
Jane Roslyng – (25.7 – 3.8) Dykkende amatørarkæolog
Peter Roslyng – (25.7 – 3.8) Dykkende amatørarkæolog
Asger Sørensen ( 20.7 – 3.8) Kok
Alice Amlund – (20.7 – 3.8) Medhjælp på land
Lone Andersen – (20.7 – 2.8) Arkæologistuderende
Nina Nielsen – (28.7 – 2.8) Arkæologistuderende
Deltagerne fra Ronæs Skov undersøgelsen 2003:Fra venstre: Esben Mouritsen, Svend Amlund, Alice Amlund, Hans Erbs, Jens Kjærgaard, Jane Roslyng, Peter Roslyng, Kira Klinkby, Lone Andersen, Nina Nielsen og Søren H. Andersen. To personer mangler på billedet: Asger Sørensen samt fotografen, Hans Dal.
Undersøgelseområdet på havbunden:
Undersøgelsesområdet består af to steder på havbunden, hvor der ligger bearbejdet flint, dyreknogler, tak og lerkarskår. Det ene område ligger ca. 200 m fra land på en vanddybde af ca. 2 – 2½ m. Havbunden består her af et 50 – 75 m x 5 – 10 m tykt løst sandlag, som strækker sig i NØ – SV retning. Oldsagerne består fortrinsvis af vandrullet flint med omdannet overflade og enkelte stærkt nedbrudte knogler, hjortetak og trægrene, som temmelig sikkert stammer fra en overskyllet og udvasket boplads.
Der holdes frokostpause – Foto: Finn Jensen
Det andet fundområde ligger ca. 65 m fra land på en vanddybde af ca. 1 – 1.5 m og strækker sig i NØ – SV retning. Området dækker et område på ca. 100 – 125 m x 10 – 15 m bestående af gytjelag med oldsager af flint, knogle, hjortetak, keramik og træ – sandsynligvis fra det brednære ”affalds- eller udsmidsområde” ud for en boplads. Det er i dette område, der gennem årene er foretaget arkæologiske udgravninger.
Havbunden mod nord- nordvest består af blotlagt moræneler (undergrund) med flere store fritliggende sten – især mod nordøst, hvilket må være spor efter borteroderede morænepartier (odder og næs). Mod S – SØ dækkes de urørte lag af gråt sand (moderne havbund).
Udover oldsager og store sten ligger der også flere helt eller delvis fritskyllede træstammer, vinkelret/skråt i forhold til den gamle kystlinie på en vanddybde af ca. 1.50 – 2.5 m.
”Ronæs Skov” bopladsen” er en rest af en kystboplads tilhørende Ertebølle-kulturens yngste del, C14 dateret til ca. 4.300 – 4.100 f. Kr.
Selve bebyggelsen er skyllet bort, og tilbage er kun ”affaldsområdet”/ ”udsmidsområdet” og ”fiskepladsen”, hvor der stadigvæk findes aflejringer af fin brun gytje, som blev afsat i fjorden under en havstigning, der foregik samtidig med bebyggelsen
Målesystem
Målesystemet blev udlagt i 1991 med basis i 500x / 500y, hvor der var fundet et skallag. Systemet opererer med positive, stigende 1. koordinater i østlig retning, og positive, stigende 2. koordinater mod nord, dvs.: Positiv Øst/ Positiv Nord. Den udlagte X-linie (hovedlinien) følger nogenlunde den forhistoriske kystlinie NØ / SV. Fixpunkterne 500x / 500y – 550x / 500y – 475x / 500y – 500x / 550y og 500x / 450y, består af 50 mm galvaniserede jernrør, som er banket ned i havbunden og markeret med en orange bøjer i havoverfladen. Målesystemet i 2003 fulgte systemet fra 2002. Alle dybdemål er angivet i cm under havbundens overflade.
Metode
Feltbetegnelser: Se tidligere. For at lette arbejdet for dykkerne blev det besluttet at feltet 498-500x/498-500y betegnedes ”felt 25”. De fire kvadratmeterfelter benævntes derefter NV,NØ,SV og SØ. Der gravedes i 10 cm tykke lag fra havbunden og nedefter til undergrund. Nogle redskaber, større dyreknogler, hjortetak, keramik og genstande af træ mm. indmåltes i tredimensionalt koordinatsystem, og positionen indtegnedes på oversigtsplaner. Fra alle felter og lag blev der taget netprøver, som blev gennemgået på land. Maskevidden i nettene var 8×8 mm. Endvidere blev der udført en extra vådsoldning af stikprøver fra lagene – i fluenet.
Gravebøger 2003
To gravebøger er anvendt i 2003 – nummerserier: AAG – ARX.
Søren er ved at åbne en plasticpose med fund som Svend netop har bragt op. Foto – Finn Jensen
Prøvehul, felt og nødudgravning
Prøvehul 490 – 491x/490 – 491y:
I dybden 85 – 90 cm under havbund er laget leret gytje. Heri ses enkelte små østers (ikke parrede), flækkede hasselnødder, trækulstykker (mindre end 2-3 cm) samt en del hjertemuslinger. Et stykke keramik, rester af tynde hasselkæppe, en dyreknogle, nogle få stykker (”hatte”) af agern; aftagende antal agern nedefter. Tiltagende lerindhold nedefter i laget, men omvendt tiltagende gytjeindhold opefter. Mange frø af salturtfamilien.
Felt 498-500x/498 – 500y = Felt 25:
I felt 25 ses en større grydeformet forstyrrelse (tidligere usystematisk gravning ) der er indmålt på planerne ADU og AEQ. Stratigrafien er: Øverst moderne havbund (sand) med omlejrede og vandrullede flintoldsager. Derunder brun driftgytje, der nedefter går over i lergytje med drift-bestanddele og marine skaller. Dybest tiltager antallet af skaller, der ligger i et sandlag. Herunder følger lag af sand med sten, der hviler direkte på undergrund af blåhvid moræneler.
I feltet er der et klart fald på undergrundens overflade mod syd. Stikprøve af skaller fra driftgytjen: 4 hjertemuslinger, 24 strandsnegle og 43 østers, hvoraf flere var ganske små; enkelte lå parrede. NV-feltet: I niv. 40 – 50 cm under havbunden ses små flintfliser (-0 og -R). I niv. 50 – 60 cm under havbunden ses mange hasselnødder og små flintfliser (-0 og -R). NV-feltet: Fra niv. 60 cm og ned til undergrund konstateredes der mange pebermuslinger (store individer), der alle lå parrede. I feltet konstateredes, at alle større østers ikke var parrede, mens det var tilfældet med de små og meget små individer.
Lone og Nina registrerer fund. – Foto: Finn Jensen
Lone og Søren sorterer en skalprøve – foto: Hans Dal
”Nødudgravning” langs med- og nord for x-aksen:
Der blev startet ved Y-aksen (493x/500y) og derfra gik man vestpå i baner af 2ms bredde og i 5 ms længde (mod nord). Stratigrafien i dette område er øverst et ca. 25 cm tykt lag af driftgytje; herunder ses et tyndt sandlag, der hviler på skallaget. Der graves nedefter til overkanten af skallaget, dvs. at driftgytjelaget fjernedes. I alle baner er der ca. 2 meter mod nord lergytje med mange østers, mange små stykker brændt træ, mange stumper af stager (mindre end 0,5 m lange) samt nævestore natursten. Dette lag (sammenskyl ved strandbred ?) ligger under driftgytjen.
I laget ses mange rodtrevler. Gytjen fjernes til og med 490x/500-506y. Herefter graves systematisk ned til undergrunden på udvalgte steder, hvorefter dybden fra havoverfladen til undergrunden måles. Hullerne graves efter følgende system: I 490x/500y startes. Derefter rykkes 2,5 m mod nord, dvs. 490x/502,50y, og efterfølgende yderligere 2,5 m mod nord, 490x/505y. Altså tre huller pr. x-koordinat. Derefter rykkes 2 m mod øst og proceduren gentages. Denne fremgangsmåde følges til og med x-koordinat 500. Der graves altså ud for følgende x-koordinater: 490x, 492x, 494x, 496x, 498x og 500 x – se plan AOP.
Diverse iagttagelser
Der er overraskende lidt bearbejdet flint, keramik og dyreknogler i driftgytjen. Fiskehvirvler ses heller ikke, derimod ses små splinter/stumper af fiskeskæl. Vedr. skallag: Dette har sin vestlige begrænsning ved 496x/500 -505y; vest for denne linie er der ikke skallag i prøvehullerne.
Esben med en kronhjortetak fra gravefeltet. – Foto: Hans Dal
De stratigrafiske iagttagelser i 2003 tyder på, at den forhistoriske strandbred (i hvert fald under bebyggelsens seneste del) må have været ca. 5 m nord for x-linien. Den grove driftgytje: Bestanddelene er fint sand og ler med enkelte småsten mindre end 3-5 cm i diameter. Enkelte flintafslag, der er -0 og –R. Skalgrus og spredte hele marine skaller og snegle – især af østers, enkelte blå-og hjertemuslinger og strandsnegle. Hertil store mængder blade og bladdele, kviste, grene, bark, brudstykker af hasselstager, ”hætter” af agern, agernskaller – heraf er nogle forkullede -, flækkede hasselnødder og småstumper af nøddeskaller og trækulstykker – hovedsagelig mindre end 2-3 cm i tværmål og vandrullede.
Netprøve fra felt 490x/490y , 105 – 128 cm under havbunden (prøve ALT): 37 stk. strandsnegl, 4 stk. pebermusling, 5 stk. dværgkonk, 31 hjertemuslinger og 10 stk. østers; østers er små – mellemstore individer; hjertemuslingerne er hovedsagelig meget små individer, men enkelte er meget store og gamle individer. Usystematisk spandprøve af driftgytjen. Prøve AAK: Stort indhold af skaller og ”hætter” af agern,flækkede hasselnødder, én musegnavet hasselnød, ellekviste, en knoglestump, én kogesten, et lille stykke bearbejdet (og ildskørnet) flint, en del mindre trækulstykker, én østers, nogle få (og små) hjertemuslinger, brudstykker af afbarkede hasselstager og et større stykke trækul.
Keramikstykke fra Ertebøllekar med rester af plantedele brændt fast på karrets inderside – foto: Hans Dal
Usystematisk spandprøve. Prøve – AAG: Stort (ca. 90-95%) indhold af sand, skaller og skalgrus af østers, seks knoglestumper, en flække med konkav tværretouche, en flækkestump, en fladehugget skiveøkse, 11 stk. flintaffald og en blok (knude). Hertil kommer træstykker (ask – fladt kærneved -, el og eg) og agern. Få pebermuslinger (alle parrede), få dværgkonk, få strandsnegl, 11 hjertemuslinger (relativt store og én er forbrændt, enkelte er ganske små), 10 blåmuslinger, ca. 30 østers – deraf enkelte små. Østers længdemål: 4,5; 5,5; 5; 5; 5; 8,5; 6; 5,5; 6; 5; 8; 8,5; 6; 6; 6,5; 7; 5; 7; 6; 6; 6,5 og 7,5 cm.
Stratigrafi
Stikprøve af profil i felt 25 (søjleprøve indbragt til land, hvor den er gennemgået): Havbund = 0 cm
Lag 1: 0 – 6,5 cm: Rødbrun til brungrå, bladholdig driftgytje med ler. Laget er tydelig vandret lagdelt af blade. Ler = 2, driftgytj 2. Laget indeholder spredte marine skaller (hjertemusling (parret), blåmusling, enkelte strandsnegle. Hertil enkelte småsten mindre end 2 cm i tværmål, agern, ellekviste, egebark og egeblade. Bortset fra trækulstykker ses ingen kulturlevn.
Lag 2: 6,5 – 23 cm: Leret driftgytje med tiltagende sandindhold nedefter. Ler = 2, sand = 1 og driftgytje = 1. Laget består af mange grene – nogle forkullede; mange ellekviste, agern, bark, enkelte småsten mindre end 2 cm i tværmål. Hertil marine muslinger (hjertemuslinger og dværgkonk (få), enkelte østers). Spredte trækulstykker (mindre end 3 cm i diameter) – antallet tiltager opefter; også indholdet af driftgytjekomponenter tiltager opefter. Derimod aftager hyppigheden af marine skaller opefter, og de er helt væk i toppen af laget. En fiskehvirvel (APN) er udtaget på grænsen mellem lag 2 og 1.
Lag 3: 23 – 34 cm: Gråt sandlag med tiltagende lerindhold opefter. Desuden driftgytje (ellekviste, egetræ, agern og bark, muslingeskaller, snegle og kulturlevn) (knoglesplint, ildskørnet flintstykke (- R og – 0); desuden ral mindre end 3 cm i tværmål). Fint sand =2, ler = 1, driftgytje og enkelte marine skaller og skalgrus = 1. Blandt de marine skaller er østers dominerende (de ligger ikke parrede), desuden strandsnegl, hjerte- og blåmusling (flere og større individer end i lag 4), en enkelt skal af pebermusling, trækul (mindre end 3 cm i tværmål); aftagende skaltæthed opefter. Laget forekommer tættere end lag 4 –antagelig på grund af et større indhold af ler. Desuden frø af salturtfamilien.
Lag 4: 34 – cm: Skallag med fint sand og svagt lerindhold, skalgrus og ral mindre end 3 cm i diameter; hertil noget driftgytje- overvejende bark. Lagets bestanddele er: Sand = 3; skaller, skalgrus og driftgytje = 1. Østers er dominerende art blandt de marine mollusker; de er mindre end 6 cm og ligger ikke parrede; øverst i laget ligger skallerne vandret; her ses også en enkelt pebermusling (lille individ), der ligger parret. Hertil dværgkonk, hjertemusling, strandsnegl og blåmusling. Frø af salturter.
Endvidere ses egebark, og vandrullede trækulstykker mindre end 2 cm.
Konklusioner/resultater
De tre opstillede mål blev til fulde indfriet. Såvel prøvehullet som feltet blev systematisk udgravet, profilvæggene blev opmålt, og der blev udtaget to pollenserier igennem hele lagserien og prøver til 14C datering (se listerne). Hertil kommer redningsgravningen i et område af driftgytjen nord for x-aksen. Prøvehullet 490 – 491x/490 – 491y viste, at udsmidslaget ikke strakte sig herud, dvs, vi har nu en klar afgrænsning af laget mod vest, sydvest og nord.
Tilsvarende fik vi ved udgravning af feltet 498 – 500x/498 – 500 y er fint udsnit af det brednære udsmidsområde med dets indhold af bopladsaffald og stager fra væltede fiskegårde. Endelig fik vi bjærget en del vigtige – til dels unikke – oldsager af træ, foruden en halv spæklampe. Alle fund, gravebøger, planer og naturvidenskabelige prøver er arkiveret på Moesgård Museum.
Løsfund af træoldsag med uvis anvendelse str. 1:1 – Foto: Hans Dal
Trailer med indpakkede oldsager – Foto: Finn Jensen
Bilag:
Fundliste
Liste over naturvidenskabelige prøver
Tegningsliste
Fotoliste
Tegninger
Kort