Indholdsfortegnelse:
Lokalitet side 2
Indledning side 3
Ertebøllekulturen side 3
Fundhistorie side 4
Områdets topografi, terræn og undergrund side 4
Formålet med undersøgelsen side 5
Undersøgelsesperiode side 5
Deltagere side 6
Arbejdsindsats side 6 – 7
Planlægning, materiel og udstyr side 7 – 12
Undersøgelsesområdet på havbunden side 12
Målesystem side 12 – 13
Udgravningsmetode side 13 – 15
Stratigrafi: Felt -101 a+b+c+d side 16 – 17
Stratigrafi: Prøvehul / Felt-102 side 17 – 18
Konklusion / resultater side 19
Fund side 20 – 22
Truslen mod ”Ronæs Skov” bopladsen side 22 – 24
Bilag
Fundlister
Tegningslister
Fotolister
Lokalitet
Submarin stenalderboplads – Ertebøllekultur.
Ronæs Skov, Gamborg Fjord.
Udby Sogn.
Vends Herred.
Odense Amt.
Sted nr. 80719: sb nr. 22 af Udby Sogn.
FMH J. nr. 3705.
4 cm kort 1213-II SØ UTM øst 55/140, Nord 144/580.
Søkort nr. 158, Lillebælt, Snævringen.
Kortudsnit over Gamborg Fjord
Indledning
”Undervands-amatør-arkæologer dykker ned i fortiden” – står der på Marine – Arkæologisk – Gruppes T-shirts. Fra den 19. juli og til og med den 1. august 2004 tilbragte gruppen deres tredje sommerferie i træk med at undersøge den undersøiske stenalderboplads ”Ronæs Skov” i Gamborg Fjord på Vestfyn,
Udgravningsholdet – en seniorgruppe – med en gennemsnitsalder på ca. 55 år, hvor den yngste var 40 år og den ældste var 71 år, bestod af 8 personer; hvoraf 5 dykkere foretog udgravningsarbejdet, to ”landkrabber” tog sig af det landbaserede arbejde, samt en fast kok der sørgede for morgenmad og aftensmad og indkøb.
Ertebøllekulturen
”Ronæs Skov” bopladsen er en rest af en kystboplads tilhørende Ertebølle-kulturens yngste del, C14 dateret til ca. 4.300 – 4.100 f. Kr. Bopladsen findes i dag under vandet, hvilket skyldes de geologiske og topografiske ændringer der er sket med landskabet siden oldtiden.
For ca. 15.000 år siden sluttede istiden og siden er det sket en omfattende ændring af havspejlet, som for omkring 7000 f. Kr. steg ca. 30 meter på kun 600 år.
Denne voldsomme havstigning ændrede kystforløbet og skyllede bopladsens bebyggelse bort og tilbage er kun ”affaldsområdet”/ ”udsmidsområdet” og ”fiskepladsen”, hvor der stadigvæk findes aflejringer af fin brun gytje, som blev afsat i fjorden under en havstigning, der foregik samtidig med bebyggelsen.
Sideløbende med havstigningen er der sket en ”vipning” af landet omkring en linie som strækker sig fra Nissum Bredning til Nordfalster. Det skyldes, at jorden endnu er påvirket af isens tryk for tusinder af år siden. Under den 100.000 år lange istid, som dækkede hele norden og strakte sig ned i mellem Europa, var isen nogle steder op til 3.000 m tyk. Ismassen trykkede på den elastiske jordkappe, som ligger under jordskorpen, og tvang derved klippe- og stenmasser ud af området. Nogle steder havde isen trykket jorden næsten én kilometer sammen. Da isen smeltede lettede trykket på jordskorpen som nu forsøger at genindtage sin oprindelige form, og derfor sker der fortsat en landhævning.
Herved er kystbopladserne i den syd-sydvestlige del af landet kommet til at ligge dybere og dybere under havoverfladen. I Gamborg Fjord ca. 2-2½ meter. Det modsatte er tilfældet mod nord-nordøst, hvor datidens kystbopladser i dag ligger på tørt land.
Derfor er der heller ingen forskel på en undersøisk stenalderboplads og en tilsvarende boplads på land. Forskellen ligger i de ekstreme gode bevaringsforhold for organisk levn – først og fremmest træ – som har ligget under konstant fugtige forhold i de iltfattige gytjelag (dynd af findelt plante- og dyredele) på de undersøiske bopladser.
Fundhistorie
I 1980, mens der blev gravet i Tybrind Vig, fik vi en henvendelse fra en lokal ”gummistøvlearkæolog” som havde fundet flintoldsager ved Ronæs Skov.
Den 14.07.1980 blev der foretaget en rekognosceringdykning i området, hvor der blev der fundet en T-formet hjortetaksøkse med resterne af skaftet siddende i skafthullet, samt et skår fra et Ertebøllekar
Positionen blev registreret og fik journal nr. FHM 3705 ”Ronæs Skov, Gamborg Fjord.
I 1990 startede Marine – Arkæologisk – Gruppe med systematiske undervandsrekognosceringer i Gamborg Fjord. I årene 1992, 1997, 1998, 1999, 2001, 2002 og 2003 blev rekognosceringerne udvidet til også at omfatte udgravning og profilopmåling af et mindre antal felter.
Områdets topografi, terræn og undergrund
Gamborg Fjord ligger på den vestfynske Lillebæltskyst, ca. 10 km syd for Middelfart.
Fjorden er sydøst – nordvest orienteret og strækker sig ca. 7.5 km ind i det vestfynske bakkeland.
I forhistorisk tid var fjorden ca. 3 km længere, da den nu tørlagte Føns Vang var en sydøstlig forlængelse af fjorden. Fjorden er meget smal og ud for bopladsområdet er bredden ca. 1 km.
Vanddybden svinger mellem 0 – 12 m og tiltager ud mod Fænø Sund hvor den når til 24 m mellem Føns Skov Rev og Fænø.
I denne del af Lillebælt er kystlinien meget indskåret. Mod syd ligger den lange smalle halvø, Fønsskov og nord – nordvest for bopladsen danner kystforløbet ved Ellebæk Vig og Svinø et uregelmæssigt forløb med en række vige og sunde, hvori der udmunder flere mindre- og den større å, Viby å, – et af Vestfyns største åløb.
Den havstigning og landsænkning, der er foregået siden sidste istid, har forandret landskabets oprindelige udformning, hvor kysten gennem tiderne er blevet nedbrudt og udlignet.
I Jægerstenalderen fulgte kystlinien ud for bopladsen den nuværende 2 m dybdekurve. Bopladsen lå dengang på et lille næs, som strakte sig ud fra kysten i den inderste del af fjorden, nær to tidligere å udløb som i dag kun kan fornemmes som sænkninger i landskabet. Fra den modsatte side af fjorden dvs. sydsiden, strakte et tilsvarende næs sig mod nord.
Derved var der et smalt stræde med småøer, som har gjort den inderste del af fjorden til et stort grydeformet nor.
Jordbunden ved Ronæs Skov består af moræneler, men inden for kort afstand mod nordvest findes også smeltevandsgrus og sand. Langs kysten ses frisk eroderede kystskrænter, ca. 2 – 5 m høje, som fortæller, at der i stenalderen var flere næs. Undersøgelser tyder på, at kysten i stenalderen antageligt har været mere fliget, end den er i dag, med 2 – 3 mindre odder og næs, som har været adskilt af lavere partier med bæk- og å udløb ud i fjorden, hvilket har bevirket, at den inderste del af fjorden har været mere brak.
Bopladsens gode beliggenhed har medført let adgang til flere forskellige ressourceområder: Baglandets skove, det brakkede nor, flere bæk- og å udmundinger, og til den åbne fjord – Fænø Sund og Lillebælt.
Formålet med undersøgelsen
Undersøgelsen havde 3 formål:
1) At foretage en systematisk udgravning af et 4 x 1 m stort felt (koordinaterne 505x/498y – 505x/494y – 506x/ 498y/ 506x/494y) (Felt 101 a + b + c + d), vinkelret på den forhistoriske kystlinie med henblik på at udgrave et område af det brednære udsmidsområde og foretage en profilopmåling af feltets vestvæg.
2) At foretage en systematisk udgravning af et 1 x 1 m prøvehul (koordinaterne 490x / 468y – 490x/469y – 491x/468y – 491x / 469y) (Felt-102), dels for at undersøge lagfølgen i et område, hvor der ikke tidligere er foretaget systematiske undersøgelser, samt at grave til undergrund for at måle lagets tykkelse, samt foretage en profilopmåling af feltets vestvæg.
3) At rekognoscere langs gytjelagets nordlige afgrænsning nord for x-linien i retning fra øst til vest for at redde frilagte oldsager af organisk materiale.
Undersøgelsesperiode
Uge 30 + 31 – 19.07.04 – 01.08.04
Uge 29
Klargøring af udgravningsmateriel, påhængsmotorer, pumpemateriel, både, dykkerudstyr m.m.
Afhentning af højtrykskompressor på Langelands Museum.
16.07.04
Bådene med pumpe- og sugemateriel sejlet til Gamborg Fjord.
Levering af skurvogne i gravelejren.
Materiel og campingudstyr kørt til Ronæs Strandcamping og gravelejren.
17.07.04
Indretning og opstilling af gravelejr, skurvogn, materieltelt, toiletvogn, fyldestation m.m.
18.07.04
Udlægning af flåder
Etablering af målesystem
Etablering af gravefelter
Udlægning af dykkerflag
Ryddet bopladsområdet for gamle liner og spyd.
Lavet landingsplads på strandbredden for anløb af både.
19.07.04 – 30.07.04
Udgravet felter og prøvehul samt rekognosceret i området.
01.08.03
Afslutning af undersøgelsen
Nedbrydning af basis- og gravelejr
Hjemtransport af materiel
Hjemsejlads af bådene
Uge 32
Rengøring og oppakning af materiel.
Deltagere
Hans Dal Ansvarshavende udgravningsleder
Dykkende amatørarkæolog
Hans Erbs Ansvarshavende for udstyr og materiel
Dykkende amatørarkæolog
Jens Kjærgaard Ansvarshavende for registrering
og pakning af fund
Dykkende amatørarkæolog
Svend Amlund Medhjælp ved registrering af og pakning af fund
Dykkende amatørarkæolog
Jane Roslyng Dykkende amatørarkæolog
Peter Roslyng Dykkende amatørarkæolog
Asger Sørensen Kok
Alice Amlund Medhjælp på land
Arbejdsindsats
Uge 29
Klargøring af materiel og etablering af
basis- og gravelejr 132 mandetimer
Uge 30 + 31
Arbejdstimer på land 964 mandetimer
Timer under vandet 390 dykkertimer
Uge 32
Renovering og nedpakning af udstyr 48 mandetimer
Arbejdstimer i alt 1534 timer
Planlægning, materiel og udstyr
Før undersøgelsens start gik der mange timer med forberedelse, transport af materiel og opstilling af basis- og gravelejr.
Hertil kommer, at der efterfølgende gik mange timer med hjemkørsel og renovering af udstyret efter at udgravningen var sluttet
Der findes ikke ferskvand, el- eller sanitære foranstaltninger ved udgravningsstedet Ronæs Skov. Derfor besluttede vi allerede i 2002 ikke at oprette en basislejr her, hvilket ville have krævet en del mere arbejde og materiel.
I 2004 blev basislejren, som under de tidligere undersøgelser, oprettet på den nærliggende Ronæs Strand Camping, Ronæsvej 10, 5580 Nørre Aaby, ca. 5 minutters sejlads fra ”Ronæs Skov” bopladsen.
Deltagerne i projektet boede i egne telte og campingvogne og projektet sørgede for forplejningen og betalte for deltagernes ophold på campingpladsen.
Et stort partytelt fungerede som spise- og fællesrum.
Afslapning i basislejren – Foto: H. Dal
Hver dag blev der smurt en madpakke til hver enkelt deltager, som blev medbragt til gravelejren i en køletaske. På denne måde kunne gravearbejdet holdes i gang hele dagen igennem uden afbrydelser. Skulle vi have sejlet tilbage til campingpladsen for at holde frokostpause, ville det have forsinket arbejdet.
I gravelejren var der en 25 l termospand med saftevand, som der kunne tappes fra, og hver deltager fik udleveret en personlig drikkebeholder med nr. Der var også frisk frugt i lejren hver dag.
Selve gravelejren, som kun blev brugt i dagtimerne, var oprettet på et lille område som lå helt ud til stranden ved Ronæs Skov, som vi havde fået stillet til rådighed af gårdejer Christian Holm Olesen, Ronæsvej 6, 5580 Nørre Aaby.
Gravelejren ved Ronæs Skov – Foto: H. Dal
Her var der opstillet en skurvogn til fælles opholdsrum samt opbevaring af dykkerudstyr, et telt til opbevaring af gravemateriel, samt en dobbelt toiletvogn.
Til opbevaring af fund anvendtes en trailer med låg.
En Bauer højtrykskompressor, som vi havde lånt hos Langelands Museum, sørgede for luftforsyningen.
Luftfyldestation – Foto: H. Dal
Dagsplan
Fælles morgenmad ca. kl. 08.00
Afgang med båd ca. kl. 09.00.
Dykning fra ca. kl. 09.30 – 18.00
Frokost (individuelt)
Afrigning og sejlads til campingpladsen ca. kl. 18.15
Fælles aftensmad ca. kl. 19.00
Over udgravningsområderne var der opankret to flåder – en fiber-gummibåd og en jolle.
På hver flåde var der anbragt Honda centrifugalpumper, med en vandydelse på 600 liter i minuttet, som gennem 2” brandslanger leverede vand til injektorpumperne (”undervandsstøvsugerne”),
En mindre gummibåd blev anvendt til at sejle ud til bådene, når der skulle fyldes benzin på pumperne m.m.
Båd med pumpemateriel – Foto: H. Dal
Hver morgen blev der afholdt en briefing i gravelejren, hvor de forskellige arbejdsopgaver blev uddelegeret.
Vi forsøgte hele tiden at have mindst 2 – 3 dykkere i gravefelterne som foruden deres personlige dykkerudstyr medbragte en gravekurv (indkøbskurv) med følgende udstyr:
1 stk. graveske (skelske) (til at grave med)
1 stk. 2 m tommestok (plastik) (til indmåling af fund)
1 stk. skriveplade med blyant + data ark (til notering af fund og oplysninger)
1 bt. plastik manillamærker (til registrering af fund og oplysninger)
1 bt. plastikposer (til opbevaring af fund)
5 stk. pollenglas (til at tage gytjeprøver)
3 stk. syltetøjsglas med låg (til opbevaring af små genstande)
1 stk. 2 m vaterpas (til indmåling af dybdemål)
10 stk. stikker (til sikring af fund)
1 bt. bindetråd (til fastgørelse af mærkesedler på større genstande)
1 bt. strips
1 stk. fundnet (til opbevaring af oldsager)
2 stk. netposer (til ejektorpumpen)
1 stk. 50 m målebånd
Hertil kommer undervandsfotoudstyr.
Undersøgelsen af Ronæs Skov bopladsen kan på mange måder sammenlignes med udgravningen af en tilsvarende boplads på land, både hvad angår arbejdsmetoder og målsætning.
Forskellen ligger i nye fundtyper af organisk materiale, de udgravningsmetoder der anvendes, og de uvante arbejdsbetingelser under vandet.
Ved at have overført og tilpasset landarkæologens arbejdsmetoder til at kunne anvendes under vandet, er gravemaskinen, skovlen og spaden blevet erstattet af undervands-udgravningsmateriel, først og fremmest pumpe- og sugeudstyr, der kan føre bundmaterialet væk fra selve udgravningsfeltet.
Dykker arbejder i Felt-102 – Foto: H. Dal
Det er ingen sag at foretage en arkæologisk udgravning på land hvor solen skinner, fuglene synger, man kan se vidt omkring, og det udgravningsudstyr man bruger, ligger indenfor rækkevidde.
Nogle helt andre arbejdsbetingelser gør sig gældende under vandet. Foruden det uvante miljø under vandet, er de bevægelser, dykkeren skal foretage besværlige, som følge af alt det udstyr han/hun er nødt til at have på, vægtløsheden, og ikke mindst fordi en del af det udgravningsudstyr han anvender, kan flyde væk.
I de nordiske farvande kan vandet være koldt og usigtbart. Derfor er arbejdsindsatsen under en undersøisk udgravning meget afhængig af arbejdssituationen.
Alt efter hvilken arbejdsopgave dykkeren skal udføre, kan han/hun opholde sig 2 – 3 timer under vandet, hvorefter det er nødvendigt med et hvil. Det medfører en kort og effektiv arbejdstid pr. dykker pr. dag, hvilket kræver, at der skal være så mange dykkere til rådighed, at det planlagte mål nås indenfor undersøgelsesperioden.
Her kan dog spille en faktor ind – vejret – som ikke tager hensyn til planlægning og økonomi.
En anden, men lige så vigtig ting under en undersøisk udgravning er et godt team af landpersonel, der udelukkende tager sig af den tekniske del af undersøgelsen.
Under sommerens undersøgelse ved Ronæs Skov havde ”landkrabberne” nok at se til med at holde pumperne kørende, fylde dykkerflasker, samt at solde de netposer dykkerne bragte med ind fra felterne.
Undersøgelseområderne på havbunden:
Der findes to områder ved Ronæs Skov hvor der ligger bearbejdet flint, dyreknogler, tak og lerkarskår på havbunden.
Det ene område ligger ca. 65 m fra land på en vanddybde af ca. 2 m og strækker sig i NØ – SV retning og dækker et område på ca. 100 – 125 m x 10 – 15 m og består af et gytjelag med oldsager af flint, knogle, hjortetak, keramik og træ – sandsynligvis fra det brednære ”affalds- eller udsmidsområde” ud for en boplads. Det er i dette område, der gennem årene er foretaget undersøgelser.
Havbunden mod nord- nordvest består af blotlagt moræneler (undergrund) med flere store fritliggende sten – især mod nordøst, hvilket kan være spor efter borteroderede morænepartier (odder og næs).
Mod S – SØ dækkes de urørte lag af gråt sand (moderne havbund).
Udover oldsager og store sten ligger der også flere helt eller delvis fritskyllede træstammer, vinkelret/skråt i forhold til den gamle kystlinie på en vanddybde af ca. 1.50 – 2.5 m.
Det andet område ligger ca. 200 m fra land på en vanddybde af ca. 2 – 2½ m.
Havbunden består her af et 50 – 75 m x 5 – 10 m tykt løst sandlag, som strækker sig i NØ – SV retning.
Under en rekognosceringsdykning i foråret 2004 blev der i dette område, hvor der tidligere er opsamlet vandrullet flint med omdannet overflade, samt enkelte stærkt nedbrudte hjortetak, knogler og trægenstande, observeret et frilagt gytjeområde hvor der blev fundet flere dyreknogler og træ.
Det var i det samme område at der i 2002 blevet fundet et komplet pileskaft (XA).
Målesystem
Målesystemet blev udlagt i 1991 med basis i 500x / 500y.
Systemet opererer med positive, stigende 1. koordinater i østlig retning, og positive, stigende 2. koordinater mod nord, dvs.: Positiv Øst/ Positiv Nord..
Den udlagte X-linie (hovedlinien) følger nogenlunde den forhistoriske kystlinie NØ / SV.
Fixpunkterne 500x / 500y – 550x / 500y – 475x / 500y – 500x / 550y og 500x / 450y består af 50 mm galvaniserede jernrør, der er banket ned i havbunden og markeret med en orange bøje i havoverfladen.
Målesystemet i 2004 fulgte systemet fra 2002 og 2003.
Alle dybdemål er angivet i cm under havbundens overflade.
Netpose fastgjort til afgangsslangen – Foto: H. Dal
Efter endt dykning tog dykkeren netposerne med ind til land, hvor de blev sorteret gennem et 4 mm finmasket net.
”Landkrabber” solder netposer – Foto: H. Dal
Udgravningen blev hver dag lukket ned kl. ca. 18.00, hvorefter der blev rigget af og sejlet tilbage til lejren. Her ventede kokken med varmt aftensmad og efter et hurtigt bad og omklædning var der spisetid. Efter aftensmaden blev der holdt møde, hvor dagens arbejde blev gennemgået.
På dette tidspunkt begyndte de fleste at gabe og der gik heller ikke ret lang tid efter at
mødet var afsluttet, før de første gik til ro. Endnu en lang arbejdsdag var overstået.
Dagens højdepunkt – aftensmaden – Foto: H. Dal
Udgravningsmetode
Gravefelterne blev udgravet i tynde 10 cm horisontale lag fra havbund til undergrund vha. af graveske eller ved at vifte med hænderne, hvorved mindre stykker gytje blev løsnet og findelt i hånden, hvorefter affaldsmaterialet blev suget væk af ejektorpumpen.
Bag på ejektorpumpen var der monteret en 5 m lang plastikslange som var fastgjort til et jernspyd som var nedbanket i havbunden. Derved blev det findelte affaldsmateriale suget væk fra selve gravefeltet.
For at opsamle små genstande var der monteret en netpose, fremstillet af finmasket fiskenet, på afgangsslangen.
For hver 10 cm blev der skiftet net og lagt et manilla mærke i netposen med oplysninger om hvilket felt nettet kom fra samt start- og slutniveau.
Affaldsflint, flækker og afslag, uden nogen form for retouche, og knoglefragmenter uden ledender, blev feltvis relateret til 10 cm lag, med en dybdeangivelse og en lagbeskrivelse.
Alle redskaber af flint, grønsten, tak, knogle og bearbejdet træ, keramik, større stykker trækul, samt ledknogler og anden tak blev indmålt med 3 koordinater: 1. position øst, 2. position nord, samt en dybdeangivelse som blev indmålt fra et fast målepunkt på en landmålerstok.
For at opnå et ensartet dybdemål i alle felterne blev der boret et hul gennem landmålerstokke, hvor der blev stukket en teltpløk igennem.
Den første landmålerstok blev banket ned i gravefeltets nordvestlige hjørne (505x / 498y i en højde af 20 cm over havbunden. Den anden landmålerstok blev banket ned i det sydvestlige hjørne af feltet (505x / 494y) og nivelleret så den kom til at stå i en højde af 27 cm over havbunden.
Dvs. at havbunden har et fald på 7 cm på 4 meter fra NNV mod SSV.
Herefter blev der banket yderlig 8 landmålerstokke ned i felternes øst og vestvæg med 1 m interval, som alle blev nivelleret ind så højden over havbunden var ens.
Derved havde vi 10 faste nivelleringspunkter hvorfra der kunne krydsnivelleres med et 2 m vaterpas i alle felter.
Når en genstand skulle indmåles, blev en tommestok anbragt lodret over genstanden og indmålt op til underkanten af vaterpasset. Derved opnåede vi et nøjagtigt dybdemål i alle felter.
Landmålerstok med gennemboret pløk – Foto: H. Dal
Det tilstræbtes at den samme dykker arbejdede i det samme gravefelt.
Når to dykkere arbejdede samtidig i felt-101 blev dykkerne fordelt så der enten blev gravet i felt-101a og c eller felt 101b og d, så de ikke generede hinanden med injektorpumpe gravekasse vaterpas m.m.
For hver 10 cm blev der lavet en tegning over feltet.
Der kunne forekomme flere initialer på den samme tegning i de tilfælde hvor en anden dykker overtog arbejdet i feltet.
Hvis en genstand blev registreret i profilen, eller hvis en trægenstand fortsatte i profilen, blev fundet registreret ved at en pløk blev trykket ind i profilet ved siden af genstanden med oplysninger om fundnummer m.m. som var skrevet på et manillamærke.
Stratigrafi – felt 101 a + b + c + d
4 m2- felt: (505x/498y – 505x/494y – 506x/498y – 506x/494y)
På profiltegningerne forekommer kontekst-14 før kontekst-11 (undergrundsler) hvilket skyldes, at kontekst-14 blev overset i første omgang i koordinaterne 505x / 498y pga. at tykkelsen kun
var ca. 1 cm.
Afvigelser kan konstateres i felt-101a hvor kontekst-8 over en længde på 26 cm hæver sig 7-8 cm op i kontekst-6.
Strategrafi – felt 101 – opstillet i lag-rækkefølge:
Kontekst-1
Havbund, der består af strandsand, sten, grus, spredte flintoldsager, spredt organisk materiale i form af mindre stykker træ og rødder, som formodes at være omsat gytje. Laget optræder med løs struktur.
Kontekst-2
Denne aflejring består af fast og lagdelt, leret driftsgytje med en bølget og skarp grænseflade. Stort indhold af blade, kviste, mindre stykker træ, trækul og en smule flint og knoglefragmenter. Dette lag svarer til lag-1 i 2003.
Kontekst-6
Driftsgytje med en skarp grænseflade, idet dette lag har en grå basisfarve med brunlig farvetoning. Strukturen er fedtet og homogen. Indeholder spredte blade og træsmulder, trækul, enkelte skaller og nederst i laget knytnæve store sten (ikke flint). Leret driftsgytje med tiltagende sandindhold nedefter.
Kontekst-8
Meget kompakt sandbundet skallag, som indeholder knogle, tak, keramik, flint, træ, trækul, nødder og agern. Desuden skaller fra østers, pebermusling, blåmusling, cardium litorinasnegl samt dværgkonk. Skalmængden er dog aftagende nedefter. Basisfarven er hvid med en gråtoning
Kontekst-9
Består også af et kompakt sandlag, men basisfarven er ændret til grå, men ellers er grundsubstansen identisk med det ovenover liggende kontekst-8. Indeholder en del flint også større stykker – dog ingen skaller.
Kontekst-10
Kompakt brun driftsgytje med en skarp og bølget grænseflade. Tykkelsen er max. 10 cm over 4 meters længde. Indeholder findelte plantedele, kviste og tagrørsstængler.
Kontekst-14
Kompakt sandlag, som indeholder patineret og ikke vandrullet flint. Denne aflejring består af fint gråt sand med en skarp og jævn afgrænsning tilKontekst-10
Kontekst-11
Undergrundsler med en klar – men bølget afgrænsning til kontekst-14.
I fordybningerne i den grå kompakte overflade findes knuste østers- og muslingeskaller, samt parrede lodretstående pebermuslinger.
Stratigrafi, prøvehul / felt 102 opstillet i lag-rækkefølge
1 m2 felt: (490x/468y – 490x/469y – 491x/468y – 491x/469y)
Kontekst-3
Havbund. Groft sand med løs struktur indeholdende en del mindre sten og enkelte håndstore sten. Kulturspor i form af mindre afslag, keramik, trækul og en stor mængde knogler samt mindre stykker træ. Den nederste del af sandlaget er muligvis biologisk omsat gytje. Hele konteksten er påvirket af bioturbation (børsteorme, krabber og sandmuslinger)
Kontekst-4
Grå leret gytje med en fedtet struktur. Grænsefladen mod kontekst-3 er diffus og irregulær pga. bioturbationen. Laget indeholder træ, trækul, knogle og blade. Farven på den iltede overflade er lysebrun, mens den ikke iltede overflade er mere grønlig.
Kontekst-5
Klæg leret sandmasse med fint sand, mange skaller – østers, cardium litorinasnegl, blåmuslinger, drærgkonk, pebermuslinger – i de øverste 15 cm, derefter aftagende for helt at forsvinde i det nederste lag. Mange lyse hug- og flækkespåner i træ, stager og bearbejdet træ, flint og knogler, mange agern og trækul i hele laget. Enkelte østers ligger parret. Grænsefladen irregulær pga. bioturbation.
Kontekst-7
Middel til groft gråt sand i en løs struktur med en bølget grænseflade til kontekst-5. Mange skaller (de samme som i kontekst-5), småsten, flint, knogler, træ, trækul, hasselskaller og andre faunalevn. Grovere sand end i kontekst-5 – hugspåner forekommer ikke.
Kontekst-12
Løst flydende middel sand med skalsmuld, flint og småknogler og en diffus grænseflade.
Kontekst-13
Løst flydende middel sand – som kontekst-12 – dog adskilt fra dette lag med en tynd gytjestribe som aftegner sig med en skarp bølget grænseflade. Laget blev ikke gravet færdig pga. tidsnød og tekniske problemer forårsaget af løse aflejringer, krabber og nedskridninger.
Diverse iagttagelser fra: Prøvehul / Felt 102
I feltet fandtes der kun mindre afslag og flækkemateriale, hvilket svarer til de i forvejen gjorde iagttagelser og opsamlinger af vandrullede oldsager fra området. Der fandtes generelt ingen store oldsager af flint i konteksterne og fra de kontekster der lå dybere end kontekst-3, var flinten generelt upatineret
Der blev kun fundet ganske få lerkarskår i feltet, som i alle tilfælde var små og dårligt bevarede.
Trægenstande fandtes fra 0 – 70 cm ( kontekst-7 ). Træoldsager fandtes fra 0 – 36 cm
( kontekst-5 ). Dette lag indeholdt mange huggede og flækkede spåner af en meget lys og blød træsort.
Trægenstande fra prøvehul / felt-102 var generelt dårligt bevaret i forhold til tilsvarende trægenstande fra fundet i felt-101 a – b – c – d.
Der blev fundet dyreknogler i alle lag, dog flest i kontekst-3, 4, og 5, hvor også de største knoglestykker blev fundet.
Der blev fundet fiskehvirvler i netposerne fra alle kontekster.
Knoglefragmenterne fra de nederste kontekster-7, 12, og 13, virker alle vandrullede, hvilket også kan forekomme i de øvre kontekster, men er ikke generelt.
Konteksterne-5, og 7, forekommer ikke som værende gradvis aflejrede, men kan være udskyllet materiale fra det tidligere kystnære udsmids- eller bopladslag.
Alle kontekster må antages at være omlejrede.
De genstande der er fundet ved at solde netposerne fra prøvehul / felt-102 kan ikke med sikkerhed relateres til de konkrete kontekster, da der hele tiden forekom nedskridninger fra de overliggende lag, pga. løse aflejringer, samt at krabber gravede huller ind i profilen.
Undersøgelsens mål blev ikke helt indfriet, da der ikke blev gravet til undergrund i feltet pga. af tidsnød, tekniske vanskeligheder med løse og flydende lag, nedskridninger, samt krabbers graven ind i profilen.
Der blev gjort mange vigtige erfaringer mht. til udgravning i løse aflejringer som kan bruges til udvikling af metodik ved tilsvarende udgravninger.
En fremtidig opgave kunne være at lave en undersøgelse i området ved prøvehul / felt-102, ved at grave et antal prøvehuller med henblik på at forske i den omlejring og nedbrydning der er sket med bopladsen siden den blev overskyllet.
Registrering af fund – Foto: H. Dal
Konklusioner/resultater
De tre opstillede mål blev til fulde indfriet.
Felt-101 a + b + c + d, blev systematisk udgravet og profilvæggen opmålt, hvorved vi opnåede et fint udsnit af det brednære udsmidsområde med dets indhold af bopladsaffald og fik vi bjærget en del vigtige oldsager af træ,
Prøvehul/felt-102 blev systematisk udgravet, men pga. af tidnød og tekniske problemer blev undergrund ikke nået. Profilvæggen blev opmålt.
Hertil kommer rekognosceringer i området nord for x-aksen hvor der bl.a. blev fundet en halv spæklampe af en størrelse som ikke tidligere er fundet.
Alle fund, fundlister, planer og naturvidenskabelige prøver er arkiveret på Moesgård Museum.
Gravebog 2004 – nummerserier: AWA – BJE.
Fund
I 2004 blev der fundet ca. 300 genstande – ikke nogen oldsager som vi ikke tidligere er stødt på, men alligevel nogle fine fund, bl.a. flintoldsager, heraf mange tværpile, oldsager af træ, bl.a. et flot udkløvet asketræsskaft fra en padleåre hvor årebladet er brækket af i stenalderen. Skaftet er herefter blevet genbrugt ved at det er banket lodret ned gennem gytjelagene.
Der blev også fundet flere tykke og tynde tilspidsede (hassel) stager, lystergrene, brudstykker af stammebåd(e) og gaffelgrene.
Tilspidsede hasselstager og et asketræsskaft Foto: H. Dal
Hertil kommer kronhjortetakker, 2 stk. hjortetaksøkser (T-økser), hvoraf den ene havde et stykke af træskaftet siddende i skafthullet, trykstokke, vildsvinetand, benspidser, keramik, knogler m.m.
Hjortetaksøkse (T- økse)
Under rekognoscering i det område hvor vi dykkede i 2003 (491,30x / 502,90y) stak der et lille stykke keramik ud af gytjebrinken. Det viste sig at være en halv lerlampe (tranlampe) som i hel tilstand har været ca. 30 cm lang og ca.15 cm bred, og er en af de største lamper der hidtil er fundet i Danmark.
Der var tydelige brandspor rundt langs kanten som viser, at lampen har været i brug i stenalderen, hvor den kan have været fyldt op med f.eks. mos og en brandbar væske, f.eks. olie fra sæl eller marsvin.
Vi er nu oppe på at have fundet 10 lampeskår fra forskellige tranlamper ved Ronæs Skov,
hvilket er meget usædvanligt, når man tænker på det begrænsede område der er blevet undersøgt.
Gennem årene er der fundet mere keramik på Ronæs Skov bopladsen (heraf ca. 450 stk.) end på tilsvarende andre Ertebøllebopladser her i landet.
Fragment af stor tranlampe
Truslen mod ”Ronæs Skov” bopladsen
Bopladsen er meget truet af erosion og nedslidning som følge af at ålegræsset er forsvundet i fjorden hvilket har medført, at bunddyr som krabber, sand-, bore og knivmuslinger, sand- og pæleorm borer og graver sig indtil 30 – 40 cm ned gennem gytjelagene. Derved ødelægges vigtige fund af træ – både ved deres direkte, fysiske ødelæggelse af oldsagerne og indirekte ved at bunddyrenes gange medfører af de oprindelige iltfrie lag bliver tilført ilt.
Om det bliver i Gamborg Fjord vi skal holde sommerlejr i 2005 står lidt hen i det uvisse, da det har været fremme, at det i 2004 var sidste gang at der blev gravet på Ronæs Skov bopladsen.
Indtil nu er der blevet undersøgt ca. 33 m2, og der ligger uden tvivl endnu mange unikke træoldsager i gytjelagene, som er overladt til naturens gang.
Derfor er det også lidt frustrerende at være vidne til, at det fremover er krabberne der får lov til at fortsætte ”gravearbejdet”, mens vi andre kan ligge på sidelinien og kigge på at et i årtusinder forseglet kulturlandskab nedbrydes og forsvinder, så kort tid efter at det blev opdaget.
Solnedgang over Gamborg Fjord – Foto: H. Dal
”Ronæs Skov” undersøgelserne har vist, at et lille sammentømret team af professionelle og arkæologi interesserede dykkere, samt et lige så interesseret hold af ”landkrabber”, hvor alderen ikke sætter grænser og som alle er i besiddelse af forskellige faglige specialkundskaber, kender hinanden og har arbejdet sammen gennem en lang årrække, giver den mest effektive arbejdsgruppe ved en undervandsudgravning.
Februar 2005
Svend Amlund
Jens Kjærgaard
Hans Dal