Træoldsager fra Ronæs Skov bopladsen
Gaffelgren
Et andet spændende træfund, som der er fundet flere eksemplarer af på Ronæs Skov bopladsen er \”gaffelgren\” (fork), som vi ikke kender betydningen af.
Den første \”gaffelgren\” blev fundet i Tybrind Vig i 1985, og blev dengang tolket som en del af et fiskesystem,
\”Gaffelgrenen\” findes i mange forskellige længder og tykkelser og er fremstillet af en naturgren, hvor selve stammen kan have været tilspidset, så den kunne bankes ned i jorden/havbunden.
Den modsatte ende ender i to udsvajede grene (gaffel/fork) som også kan have været tilspidset.
En af gaffelgrenene bar tydelig spor efter en fure, hvor de to sidegrene udgår fra selve skaftet, som kan stamme fra tovværk. Det kunne tyde på at gaffelgrenen har været anvendt til at holde en eller andet genstand, f.eks. en fælde, et redskab, et fiskenet etc.
For nylig var der i dansk tv en udsendelse, hvor en soldat var i færd med at lave en bivuak i en skov, hvor han bl.a. anvendte \”gaffelgrene\” som han havde banket ned i jorden til at holde andre vandretliggende stager. Disse \”gaffelgrene\” kaldte han for Y-grene
Lystersidegrene
Fundet af mange lystersidegrene i udsmidslagene, fortæller lidt om hvor stor en betydning fiskeriet havde i Gamborg Fjord i forhistorisk tid.
Sidegrenene findes i to variationer En korte model, som antagelig har været brugt på hård bund, og en lang model, som kan have været anvendt på en mere blød og mudret bund.
Fundet af tre meget velbevarede forarbejder til lystersidegrene, har giver et meget fint indblik i fremstillingsprocessen af disse redskaber.
Som råmateriale er udvalgt et lige stykke træ med en længde på ca. 35 – 45 cm, med en diameter på ca. 2,5 – 4,5 cm som ender med en naturlig svajning i den yderste ende.
Først er træstykket flækket midt igennem til to lige store halvdele, hvorefter grundformen er blevet tildannet med økse, mens den sidste finere forarbejdning er foretaget med flintredskaber.
Ved at flække træstykket på langs fik man to ens stykker råmateriale, som gjorde det lettere at fremstille et sæt helt symmetriske lystersidegrene.
Den yderste ende af lystersidegrenen (benet), der havde det naturlige svaj blev tilspidset, mens den anden ende (skæftningsdelen) blev fladt tilskåret og hvor de to halvdele mødtes, blev der udskåret en lille modhage.
De to sidegrene har været fæstnet parallelt til et langt skaft med en surring, og en benpren har været anbragt på skaftet mellem sidelystergrenen til at fastholde byttet.
Anvendelsen af fiskelysteren er foregået på samme måde som vi i dag anvender ålejernet, ved at støde det ned i havbunden. Derved klemte de to lystersidegrene sammen omkring byttet, som blev presset op mod de to modhager og fastholdt af benprenen.
På en af sidegrenene var der tydelige aftryk efter surringen, og spidsen var endnu flosset efter af den for ca. 6000 år siden blev stødt ned i havbunden.
Hvad årsagen er til at vi finder både hele og brækkede lystersidegrene i udsmidslagene er lidt af en gåde ? En tolkning kan være, at når man havde fremstillet to helt ens sidegrene, og den ene brækkede, og den skulle udskiftes med en ny, var man nødsaget til at udskifte begge sidelystergrenene på én gang, da sidegrenene var fremstillet parvis og symmetriske, så de passede sammen.